Flere informationer
Selvstuderende på HF
Selvstuderende på HF
Du har mulighed for at få vurderet dit ønske om at blive tilmeldt eksamen som selvstuderende, såfremt et eller flere krav er opfyldt. (Dog ikke hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse i folkeskolen. Det skal være min. et år siden, at du har afsluttet folkeskolen.)
Tilmeldingsfrister og pris
Du kan tilmelde dig enten vinter- eller sommereksamen.
Hvis du vil til vintereksamen (i december), er tilmeldingsfristen 1. oktober.
Hvis du vil til sommereksamen (i maj-juni), er tilmeldingsfristen 1. marts.
Det koster 550 kr. pr. fag at være selvstuderende (bortset fra erhvervsøkonomi og filosofi, som koster 1400 kr.).
At være selvstuderende giver ikke ret til SU.
For at blive tilmeldt som selvstuderende skal du tale med en vejleder først. Skriv til vejl@koldinghfogvuc.dk
60 minutters vejledning
Som selvstuderende får du ingen undervisning, men i stedet 60 minutters vejledning af den faglærer, som skal eksaminere dig.
Du vil få tildelt en faglærer som faglig vejleder, når vi har modtaget din betaling. Herefter er det dit ansvar inden for 14 dage at kontakte faglæreren. Ellers frameldes du eksamen.
Du kan ikke gå til eksamen i eget pensum, men skal følge faglærerens pensum.
Du får adgang til alle materialer.
Laboratoriekursus
Hvis du tilmelder dig biologi, kemi eller geografi, skal du deltage i et obligatorisk laboratoriekursus, som finder sted på Kolding HF & VUC i en bestemt weekend i løbet af efteråret/foråret. Hvis Kolding HF & VUC ikke udbyder LAB-kurset, skal du selv tilmelde dig på Aarhus HF & VUC: https://aarhushfogvuc.dk/selvstuderende/
For at kunne komme til eksamen i biologi, kemi og geografi skal du bestå laboratoriekurset. For at bestå skal du deltage aktivt alle dage.
Hvis du tidligere har deltaget i et laboratoriekursus og kan vise dokumentation herfor, fritages du for laboratoriekurset. Du skal dog stadig til eksamen i din faglige vejleders pensum, inklusive vedkommendes øvelser fra det laboratoriekursus, som du er fritaget for.
Selve eksamen
Du skal selv holde øje med dine eksamensdatoer på LudusWeb.
Hvis du har spørgsmål til din eksamenstilmelding, kan du skrive til studiesekretær Anesa Esmati på ak@koldinghfogvuc.dk.
De skriftlige prøver foregår via www.netprøver.dk. Derfor skal du i god tid inden din prøvedag sikre dig, at du kan logge på www.netprøver.dk med dit SkoleIT-login.
Både mundtlige og skriftlige prøver afvikles på Kolding HF & VUC.
Vær opmærksom på, at du skal medbringe billede-ID til eksamen for at få adgang til eksamen.
Studievejleder Lis Damgren
Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker at blive ringet op
- ellers forventer jeg at du kommer til fysisk møde!
Du kan også skrive en mail - eller chatte med mig på Teams lc@
Har du brug for hurtig kontakt ring på 76336800
Sikker mail
Har du brug for at sende følsomme oplysninger?
Her kan du sende sikker mail direkte til os
IT-vejledning
Alle IT releaterede problemer