Vil du gøre som tidligere elever, så overvej om kurset ’Godt igennem uddannelse’ er noget for dig.

Se video om ’Godt igennem uddannelse’ https://vimeo.com/1032304987

Du har måske oplevet, at du indimellem kan føle ekstra træthed, have tankemylder, opleve uro i kroppen, føle dig presset eller nervøs. Hvis det er noget, der går over igen, er det ikke problematisk, men for nogle kan det vise sig, at være svært at komme af med, og det kan udvikle sig til stress, angst eller depression. Så kan det blive rigtigt svært at komme igennem dagligdagen her på uddannelsen og derhjemme.

Kurset ’Godt igennem uddannelse’ er designet til at hjælpe dig med at håndtere stress, angst eller depression eller at forebygge, at du oplever noget af dette.

På kurset vil du øve dig i at få kontrol over det, der føles svært og som forhindrer dig i at have en hverdag med overskud.

Kurset strækker sig over 7 uger med 1 ugentlig mødegang á 2 timer.

Underviserne er tidligere kursusdeltagere, der nu er instruktører og forstår uddannelseslivet som studerende. Alle deltagerne og underviserne har tavshedspligt.

Det er vigtigt at bemærke, at dette ikke er en erstatning for professionel, psykologisk behandling, men en støtte til at håndtere udfordringer.

Der vil hver gang være forfriskning med kaffe, te, kakao og snack, og der vil også altid være en sandwich, så man ikke skal hjem og tænke på aftensmad.

Har det vækket din nysgerrighed, så kontakt mentor Lisbeth Diemer på tlf. 60 40 35 81 eller lfd@koldinghfogvuc.dk for at planlægge en samtale om din deltagelse.

Du kan læse mere i folderen Godt igennem uddanelse

Lisbeth Friis Diemer

Lisbeth Friis Diemer

Sundhedsfaglig mentor
tlf.: 60 40 35 81
;