Supplerende overbygning i engelsk A og tysk B
Kolding HF og VUC tilbyder en supplerende overbygning med fagene engelsk A og tysk B.
Undervisningen starter 1. februar og slutter midt i maj. Eksamen ligger sidst i maj og først i juni.
Der er 14 skemalagte timer om ugen, fordelt på 3 faste dage. Derudover arbejder du hjemme med stoffet, når det passer dig bedst, og der bliver samlet op på det i undervisningen, så du trygt kan føle dig klar til eksamen. Vores studerende er glade for den fleksibilitet, det giver. Det er nemt at have job eller andre aktiviteter ved siden af, selv om fagene hos os er et fuldtidsstudie.
Du får SU i 4 måneder, februar-maj.
Denne overbygning giver adgang til hele humaniora på universitetet. Det vil sige fag som dansk, engelsk, historie, koreansk, antropologi og mange flere. Den giver også adgang til f.eks. jura. Desuden til fag som psykologi og samfundsfag, hvis du i forvejen har matematik B som valgfag.
Frygt ikke tysk B
Mange er bange for tysk. Derfor straks lidt beroligende information.
Det vigtigste er at kunne kommunikere, og der er hele tiden fokus på, at fejl er ok. Der er meget lidt teori og ikke så høje krav til analyse af teksterne. De enkle krav er, at du skal kunne forstå det, du læser, og at vi skal kunne forstå, når du fortæller om teksterne. Der er også tid til en film pr. emne.
Tysk er et specifikt adgangskrav til 64 videregående uddannelser, bruges som forskningssprog inden for flere fag og er efterspurgt i erhvervslivet. Det er derfor på mange måder klogt at gøre tysk B til en del af din overbygning.
Samtidig er tysk B et møde med en kultur, som vi har meget til fælles med. Og faget giver indblik i en historie, der får næsten alle andre landes historiske baggrund til at blegne. En historie, som vi i høj grad møder gennem de vildeste menneskeskæbner og i mindre grad gennem årstal.
Engelsk A – Udvid dine evner og din viden
Engelsk A er et kort, kvalificerende og komprimeret undervisningsforløb med en masse interessante tilgange til det engelske sprog, til engelsk historie, samfund og litteratur. Der trænes skriftlighed, mundtlighed, grammatik, analyse, fortolkning og diskussion. Der læses Shakespeare. Der læses om romantikken. Der læses om perioder, der har påvirket verden.
Engelsk er et topplaceret verdenssprog, som udvider kommunikationsmulighederne i en verden i vækst. I dette forløb er der fokus på det engelske sprog i mange henseender: Fra lyrikanalyse til retorikken i store taler.
Dette engelsk A forløb er for dig, der vil lære endnu mere engelsk og vise, hvad du kan nu, og også hvad du kommer til at kunne i et bredt spektrum af emner og områder.
Elever på engelsk A siger om forløbet, at det er et givende forløb, der giver flere muligheder i en fremtid med store uddannelsesdrømme.
Studievejleder Alexander Brüggendieck
Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker at blive ringet op
- ellers forventer jeg at du kommer til fysisk møde!
Du kan også skrive en mail - eller chatte med mig på Teams ab@
Studievejleder Lis Damgren
Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker at blive ringet op
- ellers forventer jeg at du kommer til fysisk møde!
Du kan også skrive en mail - eller chatte med mig på Teams lc@
Sikker mail
Har du brug for at sende følsomme oplysninger?
Her kan du sende sikker mail direkte til os
IT-vejledning
Alle IT releaterede problemer