Jeg hedder Lasse A. Groth og blev student i sommeren 2019 fra Kolding HF og VUC.

Ordblindhed er ikke en forhindring. Det er en udfordring, der skal overvindes.

Da jeg startede, tænkte jeg, at jeg aldrig ville kunne klare en HF, så jeg startede med ”Unge på sporet”, som var 9. klasse, og derefter tog jeg 10. klasse og fandt ud af, at jeg gerne ville tage en HF.

Jeg er ordblind og har læst Hf- enkeltfag for at kunne komme ind på bioanalytiker. 

Jeg startede på VUC Kolding i august 2019, fordi jeg ikke mente, at jeg kunne gå i en almindelig gymnasieklasse. 
Jeg havde også nået en alder hvor, jeg ikke rigtig følte, jeg passede ind der længere. Jeg manglede kun nogle få adgangsgivende fag. Der har været et fantastisk ordblindemiljø her på skolen. Man ved, man ikke er den eneste, og det er nemt at bede om hjælp, så det er ikke så tabubelagt, som jeg tidligere har oplevet, det kunne være. Her er en masse lærere, som tror på en, så i stedet for at blive dunket i hovedet med det, så bliver man opmuntret til at tro mere på sig selv. 

Det vigtigste er bare, at man tror på sig selv, for man kan meget mere, end man tror. 
Jeg har haft en læsevejleder, som har været en anden lærer, end den lærer jeg har haft til mine fag, hvilket har været en tryghed, for jeg har kunne stille en masse dumme spørgsmål, som jeg var bange for at skulle stille min faglærer.

Min læsevejleder har igennem dette år været en stor del af min sparring, en jeg kunne tale åbent med om mine tanker om det materiale, jeg har arbejdet med. Jeg tog mange af mine fag som net-undervisning, og derfor var det ekstra vigtigt at kunne få den støtte og struktur, som min læsevejleder kunne give mig. 
Mit tip: Tro på dig selv og brug læsevejlederen.

Jeg er ordblind og synes det er meget fedt at være ordblind, selv om jeg ved, at det ikke har været nemt, men det der gør det fedt at være ordblind er, fordi det har lært mig at kunne kæmpe for at kunne nå et resultat for at blive bedre, både skriftlig og fagligt. Ikke mindst den store hjælp skole giver, kunne hjælpe mig på vej. Det er givet mig lyst til at vise, at jeg kan noget, og jeg vil give 3 råd til andre ordblinde.

Mit først råd er: Giv aldrig op. 
Mit andet råd: Det er dig, der bestemmer, hvordan du vil have din skole til at fungere, for du bidrager selv til den gode stemning og samarbejdet med lærerne ved at følge med i timerne og have hånden oppe. 
Mit tredje råd: Du kan, hvad du vil, selv om du er ordbild og kan nå rigtigt langt. 
Dette har hjulpet mig rigtig meget, og nu skal jeg videre på pædagogseminariet efter mine gode resultater.

Jeg er ordblind, og det blev først opdaget for et år siden her på Kolding HF og VUC.
Derfra fik jeg en del støtte og hjælp. Jeg har en drøm, om at blive dansklærer, og det virkede som en umulig opgave, men alligevel har støtten og hjælpen gjort, at jeg har meget mere mod på opgaven som dansklærer, end lige da jeg blev opdaget. Så når jeg er færdig, søger jeg ind på lærerseminariet som dansklærer.

Jeg har læst meget som barn og læser stadig så meget, som jeg kan, og det har gjort, at jeg staver bedre og har nogenlunde styr på endelser, fordi jeg lægger mærke til det, imens jeg læser.  Mit tip: Læs meget og lær stavning og endelser imens.

Vejen op gennem folkeskolen var lang og sej for mig, da jeg havde det svært både bogligt og skriftligt. Helt op til og med 6. klasse lyttede mine lærere ikke til mig, da jeg sagde, jeg følte mig dårligere end mine klassekammerater. Jeg ytrede, at jeg havde brug for hjælp, men de sagde, at jeg ikke var dårlig nok til at modtage hjælp. I 7. klasse flyttede jeg så skole, og først der fandt jeg ud af, at jeg var ordblind.
I slutningen af 10. klasse spurgte min studievejleder mig, hvad jeg godt kunne tænke mig at blive, hvortil jeg svarede, at jeg havde overvejet at læse til lærer. Min studievejleder kiggede derefter på mig og sagde, at jeg var alt for ambitiøs, fordi hun ikke mente, at jeg ville kunne klare mig igennem en gymnasial uddannelse. Jeg husker, at jeg gik slukøret fra vores samtale, men kort tid efter besluttede jeg mig for, at hun ikke skulle sætte mig i bås og tage mine drømme fra mig, så jeg gjorde mit bedste og fik et snit, der var højt nok til, at jeg kunne komme på gymnasiet. Året efter i 2015 startede jeg så på Kolding HF og VUC, hvor jeg for første gang oplevede, at der blev taget hensyn til mig og mine behov. Særligt var min læsevejleder, Hanne, og mine lærere gode til at lytte til mig og støtte mig undervejs i uddannelsen. Det hårde arbejde jeg lagde i min skolegang og den hjælp, jeg fik, resulterede i, at jeg kom igennem HF og endte med et hæderligt snit.
I dag læser jeg så på mit drømmestudie, og er i gang med at uddanne mig til folkeskolelærer på UCSYD i Haderslev. Mine linjefag er matematik, billedkunst og tysk.

Et godt råd: Lad ikke dit handicap hindre dig i at nå dine drømme! Med lidt god vilje, hårdt arbejde og en hjælpende hånd kan du nå langt.

Jeg kom til VUC midt i min HF, fordi jeg ikke følte, jeg fik nok hjælp til min ordblindhed på min tidligere ungdomsuddannelse. Jeg har været rigtig glad for min tid her på VUC. Jeg havde en ugentlig time med en helt fantastisk SPS-lærer, der har hjulpet mig meget med min grammatik og især i engelsk. Faktisk tror jeg ikke, at jeg havde bestået engelsk, hvis det ikke havde været for den hjælp, jeg har fået her. Jeg går i dag på IBA, hvor jeg læser til finansbachelor